Gode grunde til at vælge en biopejs
Lige siden tidernes morgen har mennesket været draget af ilden. Det skulle tage adskillige år før vi beherskede den, men siden har den været en fast del af vores liv. Hvor mange af os har ikke siddet og ristet snobrød over et lejrbål, fået varmen ved kaminen eller hygget os med tændte stearinlys i dagligstuen – alt sammen takket være ilden.
Vil du have de hyggelige flammer med en i din stue kan du gøre som mange andre, og vælge en brændeovn. Det er bare ikke altid den letteste eller billigste løsning, og så belaster du faktisk også miljøet unødigt. I stedet bør du overveje at investere i en biopejs. I det følgende vil jeg fremhæve et par gode grunde til at vælge en biopejs til sit hjem.
Det er bedre for miljøet end en brændeovn
Det bedste er naturligvis helt at lade være med at brænde noget af, men har du besluttet dig for at tage ilden med ind i dit hjem, så er en biopejs det oplagte valg. For modsat en almindelig brændeovn skal du ikke tænde op i papir og brænde, men i stedet i sprit, også kaldet for bioethanol.
Bioethanol udleder små mængder kuldioxid, men sammenlignet med en brændeovn er det peanuts. Derfor er en biopejs det grønne, bæredygtige og miljøvenlige valg.
Biopejse er flotte
Om man kan lide udseendet af en biopejs vil altid være en subjektiv vurdering, men personligt foretrække jeg de lidt mindre og væsentligt mere stilrene og moderne designs i biopejse, fremfor det gammeldags og uddaterede udseende vi kender fra de fleste brændeovne.
Det er tydeligt at der fra producenternes side bliver lagt tid og energi i at fremstille et æstetisk tilfredsstillende produkt. En biopejs er således ikke bare flot at kigge på når den er tændt, men som oftest også når den står slukket.
Det er hamrende hyggeligt med en biopejs
Den sidste grund og formentlig den der har bragt dig til artiklen til at starte med er, naturligvis, at det er vildt hyggeligt at have sit eget lille bål i stuen. Som jeg nævnte i min indledning er der noget fascinerende og tiltrækkende ved ild, og måske du selv har prøvet at falde i staver imens du kiggede ind i de varme gløder og flammerne der dansede henover. Det kan være en nærmest hypnotiserende og terapeutisk oplevelse.
Folk samles ofte om ild – måske det er en gammel ting i hjernen fra urmennesket – men det sker stadig. Derfor vil en biopejs i dit hjem helt naturligt blive samlingspunktet for dig, din familie og eventuelle gæster. Et hyggeligt sted i hjemmet, hvor I kan slappe af og nyde hinandens selskab.
Ingen kommentarer endnu