Gaveideer til ham

Barn i voksenklæder

Jeg havde en ret interessant snak med en god ven her i weekenden.

Og jeg tænker, at der måske er flere derude, flere jævnaldrende, jeg er 26, som har oplevet noget lignende.

Der er nemlig sket det, efter jeg er blevet færdig med at gå i skole, at jeg er blevet voksen. Eller… Folk er i hvert fald begyndt at behandle mig som en voksen. Og det var netop det vores snak handlede om. Hvordan folk selvfølgelig respekterer end, og behandler dig som en voksen, selvom du måske inderst inde, ikke heeeeelt føler dig sådan.

Jeg kan komme med et eksempel:

For et par uger siden var jeg til en familiefrokost, hvor jeg havner ved siden af min fasters nye kæreste, han er vel et stykke over 50, så altså helt tydeligvis det jeg vil kalde for voksen.
– Og det har han åbenenbart også tænkt om mig, for han begynder at tale til mig, small-talk, det er fint, ingenting der, men han begynder at snakke fast-forrentet lån, pensionsopsparing, politik og andre voksenting.
– Undervejs, imens han er i fuld gang med at tale om F3 lån og friværdig, så tager jeg mig selv i at tænke på hvor meget jeg glæder mig til at komme hjem, så jeg kan spille playstation.

Jeg er overhovedet ikke voksen indvendigt.

Folk ser mig åbenbart og tænker, at jeg sidder og drikke kaffe og læser avis når jeg kommer hjem.
– Ja, det var åbenabrt det mest voksne jeg kunne komme i tanke om……

Men i virkeligheden, så bruger jeg min fritid på at læse tegneserier og bygge LEGO.

Jeg er lidt bange for, hvornår de ser igennem mig. Hvornår de opdager, at jeg er en ulv i fåreklæder. At jeg er et barn i en voksenkrop.

Og så kom jeg til at tænke…. Og det var i virkeligheden det mest interessante. Er det kun mig og min ven der har det sådan, eller har alle andre det også?
Og vokser man nogensinde fra, at være et barn indvendigt?

Og lige siden da, har jeg ikke kunne tage nogen som helst voksne alvorligt, ja jeg omtaler dem stadig som voksne, fordi jeg ikke kan lade være med at forestille mig, hvad deres sande jeg, deres indre barn i virkeligheden tænker.

Forestil dig det her næste gang du ser Lars Løkke Rasmussen på TV, hvor han står og taler kvoteflygtninge og skattepolitik.
– Inde i hvoedet på ham kører tema-melodien til Ninja Turtles, imens han overvejer hvor mange Pokestops han mon kan komme forbi, når han senere skal cykle hjem på sin mountainbike, som i øvrigt har et stykke papir sat i klemme i hjulet, så det lyder som en knallert.

Jeg ved ikke, om det er sådan… Eller om man lige plduselig en dag vågner op til et hoved, som er helt tømt for barnligheder.
om man lige pludselig, fra den ene dag til den anden, kan gå forbi en vandpyt uden at hoppe i den. Gå ud i snevejret uden at tyre en snebold i nakken på sin kammerat, eller tænde fjernsynet om fredagen uden at se Disney Sjov.
Jeg ved ikke, om man en dag bare vågner, slår øjnene op og tænker “Jeg skal se tema lørdag på DR2 i aften!”

Jeg tror jeg ved hvordan en transvestit har det. Han er måske født som en mand, men identificerer sig som en kvinde.
– Jeg er voksen, men identificerer mig som barn. Mest af alt vil jeg bare gerne have lov til at gå banans i kuglerummet hos McDonalds, men det er jeg blevet for gammel til.
– Fortalte de mig.

Jeg er ikke voksen, og jeg føler mig ofte mest som en baby der ikke burde gå på toilet, men i stedet bruge en puslepude så jeg kan få skiftet min ble.

Vi kom ikke frem til noget svar… Desværre. Men vi var enige om, at selvom vi måske udenpå ligner nogen, der tager til møde i banken, så er det vi stadig 5 år indvendigt. Og heldigvis for det!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaveideer til ham