Jeg hedder ikke Lars!

Den kløende t-shirt

Jeg skal beklage, hvis jeg i løbet af dagene lyder som om jeg står meget uroligt. Det er rigtigt nok, det gør jeg.
Det er simpelthen fordi jeg klør mere på kroppen end en herreløs hund med lopper.
Ikke fordi jeg har fået lopper. Det håber jeg i hvert fald ikke.
– Jeg er ret sikker på, at forklaringen er, at jeg har begået en kæmpe fejl, da jeg klædte mig på i morges. Hvis jeg bare havde fået gnedet søvnen godt ud af øjnene inden min hånd famlede sig frem til en t-shirt i klædeskabet, så havde jeg ikke behøvet at stå her og klø mig som en vanvittig.

Jeg har nemlig taget den samme t-shirt på, som jeg havde på den dag jeg sidst blev klippet. Og desværre er den ikke blevet vasket siden. Så de små, forbandede hår, som tidligere sad fast på issen af mig, de tager deres hævn lige nu, ved at klø og klø og klø. Og det er decideret forfærdeligt.

Waterboarding, elektriskestød, bambus under neglene, frihedsberøvelse og hvad der ellers findes af torturmetoder blegner fuldstændigt ved siden af det at gå med samme t-shirt man havde på hos frisøren.
– Har du en terrormistænkt siddende i Guantanamo som du gerne vil have til at spytte ud med vigtig information, så giv ham sådan en sweater på, som har været en tur forbi frisøren, og så fortæller han velvilligt hvem han arbejder sammen med, hvad der er næste terrormål, hvor bomben er gemt hende og pinkoden til hans kreditkort.
– Bare torturen stopper.

Jeg vil hellere stikke penis i en fleshlight lavet af kaktus og pigtråd end jeg vil have den her trøje på.

Nøj hvor er det ubehageligt!

Og jeg har ikke noget skifte tøj med, så nu har jeg valget mellem at være virkelig underlig fordi jeg laver radio i bar overkrop, eller virkelig underlig fordi min kløen til forveksling ligner en form for ny-moderne danseteknik, som kunne være noget Alternativet kaster sig ud i ved deres årlige sammenkomster.

Jeg tror jeg brænder den når jeg kommer hjem. Trøjen. Jeg er ikke sikker på at en tur i vaskemaskinen er nok til at rede den her hår-indsmurte spændetrøje jeg har iklædt mig i dag.

Men det er altså derfor…. Hvis det plduselig ldyer som om jeg står meget langt væk fra mikrofonen, så er det fordi jeg har fundet et hjørne på bordet jeg kan klø mig på ryggen med.

Åh for pokker…. Jeg logger af nu. Jeg skal virkelig klø!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg hedder ikke Lars!